Der er offentligt tilskud til kiropraktorbehandling. Det kræver ikke henvisning fra en læge og trækkes automatisk fra din regning i klinikken. Priserne er faste, men hvad du skal betale, afhænger af den behandling, du har brug for. Har du en sundhedsforsikring kan den måske betale noget eller det hele af udgiften. Sygeforsikringen Danmark yder også tilskud.
Første gang dyrest
Første gang du er til kiropraktor med et problem, er prisen højere end i de opfølgende konsultationer, og der er særlige tillæg for fx røntgen, træning og konsultationer uden for normal arbejdstid. Personer med diskusprolaps og spinalstenose kan få særligt højt tilskud.
OPRUNDEDE PRISER – FIND DE NØJAGTIGE LÆNGERE NEDE
Opfølgende konsultationer
- Afgrænset konsultation koster 217,36 kr.
- Almindelig konsultation koster 349,85 kr.
- Udvidet konsultation koster 483,56 kr.
Førstegangskonsultationer
- Har du været til kiropraktor i klinikken inden for de sidste 12 måneder, koster første gang 404,55 kr.
- Er det mellem et og tre år siden, koster det 535,91 kr.
- Har du ikke været der før, eller er det mere end tre år siden, koster en førstegangskonsultation 668,41 kr.
PakkeforløbKonsultationer i pakkeforløb til diskusprolaps og spinalstenose koster mellem 238,52 – 318,74 kr.
Røntgen og ultralyd
- Røntgenundersøgelse koster 470,78 kr.
- Fortolkning af rekvirerede røntgenbilleder koster 237,16 kr.
- Supplerende røntgenundersøgelse koster 237,16 kr.
- Ultralydsundersøgelse koster 449,86 kr.
Træning
- Introduktion til superviseret træning koster 404,55 kr.
- Superviseret træning koster 204,61 kr.
- Opfølgende træning koster 132,51 kr.
Aften/weekend og udeblivelse
- Særlige tillæg for aften – og weekend
- Udeblivelse fra førstegangskonsultation koster 364,00 kr.
- Udeblivelse fra opfølgende konsultation koster 243,00 kr.
Konsultationer i telefon og videoSiden 30. marts 2020 har du kunne konsultere kiropraktor via telefon eller video. For de fleste vil det koste 280,65 kr. Er du i pakkeforløb på grund af diskusprolaps eller spinalstenose, er prisen lidt lavere, nemlig 230,03 kr.