Ny massør i klinikken
Vores nye massør Rikke Halberg vil fremover tilbyde massage i klinikken torsdag eftermiddage. Rikke er uddannet fysiurgisk massør hos Nordlys Centret i Silkeborg med speciale i dybdegående afspændingsmassage, triggerpunkt terapi, samt behandling af specifikke smertetilstande som ofte ses hos kiropraktoren, såsom spændt rygmuskulatur, hoftesmerter, skuldersmerter, nakkesmerter og spændingshovedpine. Derudover har Rikke erfaring med behandling af fysiske symptomer der kommer af psykisk betingede tilstande, såsom stress, angst og anden ubalance eller uro.
Rikke er 46 år og kommer fra Ry, hvor hun bor i naturområdet Odderholm i et tre generationers “kollektiv” sammen med sin mor og to døtre. Fritiden tilbringes med projekter i haven, med lange gåture i naturen og med at læse, såvel romaner som faglitteratur.

