Ondt i ryggen

Vi tager hånd om dit helbred

Ryggen er en meget vigtig del af kroppen, og når den giver smerter, så påvirker det næsten alle bevægelser, og dermed alt hvad vi laver, selv når vi sover.

Kiropraktoren er rygekspert, og derfor førstevalget i behandling af smerter hvor som helst i ryggen. Rygsmerter kan være mange ting, og har mange navne. Nogle har hørt lægen nævne thorakalt facetsyndrom, som er jagende smerter i brystkassen eller trykken over brystkassen, nogle gange med smerter ud i armen og påvirkning af vejrtrækning, så man kan blive nervøs for at det er hjerteproblemer.

Andre kender til iskiassmerter, som man forbinder med smerter ned i benet kommende fra lænd eller balle. Ofte bliver ordene hekseskud eller hold i ryggen nævnt om rygsmerter, som opstår akut, giver voldsomme smertejag i lænd eller nedre ryg, og ofte får man en skæv kropsholdning. Kiropraktoren er ekspert i at behandle disse problemer, og man opnår dermed hurtig smertelindring, og kan returnere til arbejde indenfor en relativ kort tidshorisont.